Morten Jessen har efter 8 år som Pipemajor i Sønderborg Pipes and Drums, valgt at takke af for denne gang!

I bandet er vi utroligt glade og taknemmelige, for den store indsats som Morten har gjort for bandet i rollen som Pipemajor.

Afløseren for Morten er Torben Sørensen, som har været aktiv medlem af bandet i 7 år. Torben og Morten har igennem det seneste år delt pipemajor rollen, nu overtager Torben rollen fuldt ud. Morten udtræder af bandet, men han lægger ikke sækkepiben på hylden. Mon ikke han er gæstespiller hos os til næste Sønderborg Ringridning.

Torben udtaler: “Jeg er glad for at kunne føre bandet videre af den vej Morten har lagt og det glæder mig at der er fuld opbakning i både bestyrelsen og bandet til at jeg tiltræder som Pipemajor i Sønderborg Pipes And Drums. Som sagt så har Pipemajor skiftet været undervejs et stykke tid og jeg føler at jeg er blevet klædt godt på til at løfte opgaven og føre bandet videre. Vinteren kommer til at gå med at få kørt nye og gamle melodier ind så vi er klar til foråret og sommerens opgaver. Derudover har vi startet en Spad Ung afdeling for de 13 til 25 årige hvor vi pt er 8 elever fordelt på sækkepiber og trommer. Vi håber og tror på at nogle af de unge mennesker når gennem nåleøjet og dermed være i uniform til sommerens opgaver. Tusind tak til Morten for “oplæringen” og samtidig også en stor tak til din kære Karina som også stopper i SPAD. Karina har været med i SPAD Support og sørget super godt for os sammen med resten af support gruppen. Karina har været en kæmpe gave i køkkenet hvor vi er blevet forkælet med dejlig mad. I ønskes begge god vind fremover og vi ses jo nok når sommeren kommer.”