Nye skjorter fra Schlott


Hvert år op til Ringriderfesten i Sønderborg er det tid at forny visse af bandets uniformsdele – skjorter, sokker osv. En opdateret og velplejet uniform er en vigtig sag for bandets udstråling af selvtillid og velbefindende. Sammen med velklingende musik og god eksercits giver uniformen publikum den optimale oplevelse for øjne og ører.

Vi har netop modtaget forsyning af nye hvide skjorter, påsyet logo fra vores trofaste beklædningspartner, Schlott Herretøj i Sønderborg. Så nu er vi også uniformsmæssigt helt klar til de kommende hektiske dage.